Meida DRY - behandlingsanvisning

Meida DRY er vaskbart ved 40oC.

Strygetermperaturen må ikke overstige 120oC (et punkt). Bliver temperaturen højere, smelter de fine fibre.

Meida DRY tåler ikke rensning.

Meida DRY er velegnet til brug i mange tekstilprodukter, som f.eks. skitøj, jakker, frakker, sko og støvler. Men da mode- og stoftyper samt behandlingsmetoder ændres konstant, skal alle brugere selv teste det færdige produkt, hvori Meida DRY indgår. Testen skal omfatte alle de kendte parametre, som vask, rens, strygning, fibervandring, slid, brud osv.

Ved udskæring på EDB-styret automatisk skæreanlæg anbefales det at sænke hastigheden til "lav" eller 8 ved 1.000-1.500 vibrationer for at hindre, at varmen fra kniven smelter lagene i Meida DRY sammen. Nogle afhjælper dog dette problem ved at smøre eller spraye silikone på kniven samtidig.

Ved syningen anbefales det at bruge bomuldsomspundet polyestertråd. Meida DRY sys som regel fast i beklædningen. Hvor Meida DRY derimod hænger løst ned, anbefales det at sy Meida DRY fast på foret eller "overlocke" Meida DRY for at undgå fibervandring.